top of page

Cape Town er et af de områder i Afrika, som har nået et kritisk punkt i forhold til adgangen til rent drikkevand. Et problem der er gået ud over 4 millioner mennesker. Vi er optaget af at se på, hvordan problemet kan afhjælpes.

cape_town_sydafrika_loebe_toer_for_vand.

97% af alt det vand vi har på kloden er saltvand, og kun 3% er ferskvand. Men hvorfor kan vi ikke drikke saltvand?

Saltvand er først og fremmest rigtigt farligt for vores krop, da kroppen ikke kan tåle den store koncentration af salt. Vi har dog fundet ud af nogle forskellige metoder hvor man kan konvertere saltvand til ferskvand. Vi har set rundt i verden, hvor forskellige lande er begyndt at bruge teknikken med at rense havvand. Problemet ligger blandt andet i, at mange af de fattige lande ikke har penge og ressourcer til at kunne lave disse rensninger. 

Der bruges nemlig meget energi på at få fjernet saltet fra havvandet og det kræver teknologi og eksperter på området.

 

Problemet i netop Sydafrika er jo vores fokusområde, og derfor kiggede vi på DMI's hjemmeside for at se hvor meget nedbør samt solskinstimer, der forekommer i Cape Town.

Hvis man kigger på billedet til højre, ser man, at Cape Town har utrolig mange soltimer og meget lidt nedbør. Så hvorfor ikke udnytte alt det solskin, som Cape Town har? 

 

Ude på Maldiverne i det indiske ocean er stort set alt drikkevand som de benytter i hovedstaden Malé saltvand. Det bliver renset igennem en metode, der bliver kaldt omvendt osmose. Med omvendt osmose vil vi kunne formå at sortere saltet fra havvandet og omdirigere det til drikkevand. Vi tænker, at det kan være en god måde at løse Cape Town's vandproblem på. 

 

I nedenstående video viser vi processen for, hvordan man laver rent drikkevand ud fra saltvand på en billig og effektiv måde.

Cape Town, som på dansk betyder Kapstaden, er en af Sydafrikas største byer. Det er en by, der ligger ved Afrikas sydspids, og den har igennem nogle år været udsat for meget tørke, hvilket er grunden til, at byen har/er udsat for en voldsom vandmangel.

 

Indbyggerne har samtidig de senere år haft et ekstra stort vandforbrug, og kombineret med tørke har det betydet alt for lidt vand. Det har selvfølgelig haft store konsekvenser for byen. Folk er simpelthen blevet nødt til at spare ekstremt på vandforbruget. Tørken og den manglende regn har betydet, at de ikke har kunne generere rent drikkevand. Det har betydet at, Cape Town har skulle producere drikkevand på en anden måde.

Problem er gået ud over mange mennesker, både de rige og fattige. 

Vandmanglen er et problem i dagligdagen, og hvis der ikke gøres noget, vil der snart ende op i frustrationer og ekstra store problemer.

 

I supermarkederne oplever de også at vandrationerne falder, og køber man vand i femlitersdunke, er literprisen ca. 2,50 kr, hvilket er en stor stigning i forhold til hvad de normalt koster.

 

Alle skal tage deres forbehold, og der er restriktioner både når man kommer hjem til sin egen bolig eller er på hotel, som mange turister benytter, da Cape Town er et populært rejsemål.

Karbade er bandlyst, og der opfordres til meget korte brusebade, og ellers skal man bare tænke sig godt om, når man åbner for vandet. 

Så problemet er stort og derfor har vi valgt, at tage fat i sagen og komme med løsninger på problemet. Vi ved selvfølgelig godt, at det ikke er en nem opgave at klare Cape Town's vandkrise, men der er dog muligheder, og samtidig må vi håbe, de kan klare sig indtil, det begynder at regne igen. 

 

Dmi.PNG

Billedet er taget fra dmi.dk

Som vi kan se på ovenstående billede, har Cape Town rigtig mange solskinstimer året rundt, og derfor tænkte vi, at det må kunne udnyttes bedre end det bliver i dag.

 

For at denne metode skal kunne fungere godt, kræver den ekstremt meget energi, og derfor har vi tænkt os at en god og bæredygtig løsning kunne være at installere nogle af de solcelleparker, som kunne være forbundet med rensningsanlæggene. Igennem de seneste år har vi også fundet ud af at solcelleenergi har været godt for både naturen og forbrugerne. 

 

Det ville dog komme til at koste mange penge, og det kræver investeringer fra andre lande, bl.a. Danmark, der støtter mange projekter rundt omkring i hele verden. Hvis Danmark investerer i projektet vil de om mange år kunne tjene pengene tilbage mm, samtidig med de gavner en god sag. Cape Town har blandt andet også mange slum kvarterer, så en solcellepark ville bl.a. hjælpe med at flere kunne få jobs, og hermed sænke kriminaliteten, hvilket er en helt anden problemstilling i Sydafrika. 

solcelle.jpg

4 millioner mennesker er i fare for ikke at kunne få rent drikkevand!

Beboere i Cape Town henter vand ved lokal vandpost

Solcelleenergi er fremtidens løsning

Eksempel på hvordan en solcellepark kan se ud

Rensning af saltvand er dog ikke uproblematisk

 

Der findes 16000 anlæg rundt omkring i verden fordelt på 177 lande, som renser saltvand. Det er rigtig godt med disse anlæg, men der er dog en bivirkning ved rensningsprocessen, der betyder, at det går ud over dyrene og planterne i havet. Når man renser saltvandet, opstår der et stof, der bliver kaldt brine. Brine er et stof, der forekommer efter afsaltningen og man kan betegne at det er rent salt blandet med kemikalier og mineraler. Problemet er at brine ofte bliver efterladt ude i havet igen, hvor der ikke bliver gjort mere ved det. Det går ud over dyr og deres levesteder, og dermed svinder levesteder og fiskebestanden ind. Cape Town får blandt andet mange af deres madforsyninger fra fiskeri, så derfor er det vigtigt, at man får produceret rensningsanlæggene så bæredygtige så muligt, så brinen ikke ender i havet. Denne viden er vigtig og det er de rige og veludviklede lande, der skal formidle det på en rigtig måde, så de fattige lande vil kunne forstå alvoren i problemet og at der skal gøres noget nu!

En løsning på saltproblemet er, at man kan rense vandet så grundigt, at det bliver til noget meget fint pulveriseret salt, hvor der kan produceres meget vigtige mineraler, som de forkskellige lande kan lave forretning på og på den måde skabe en win-win situation, hvor både mennesker og miljø vinder i sidste ende.

 

Forskerne inden for området er godt i gang og har allerede fundet ud af, at problemet godt kan løses, bl.a. ved hjælp af nye teknologier og mere miljøvenlige måder at rense saltvandet på. Så hvis alt går som det skal, både med mere regn, produktion af nye rensningsanlæg og ikke mindst at menneskerne tænker sig mere om og skruer ned for vandforbruget, så kan det være, at Cape Town bliver reddet og i fremtiden ikke havner i samme situation igen. 

Men vi skal tænke os godt om nu og i fremtiden og passe på det vi har, så kloden også er der til de fremtidige generationer.

Miljøvenlige løsninger på vej
brinepool8.jpg

Aflejringer af brine på havbunden

Salt.jpg

Meget fint havsalt udvundet af saltvand

xl_french_polynesia_bora_bora_lagoon_col

Velfungerende dyr i et sundt miljø

© 2019 Lavet af Marius Bischoff og Oscar Floor fra Skæring Skole, Egå

bottom of page